Skal politikere flytte i ghetto? spørger Jyllandsposten. Nej selvfølgelig skal politikere ikke have fortrinsret til en almen bolig. Hvis de skal have mere end én bolig for at passe deres job, så må de for egne midler danne deres egen boligforening ligesom vi almene beboere har gjort igennem årene.
I øvrigt bliver denne ghettolovgivning allerede misbrugt ude i kommunerne, hvor man med tal og KÅS-tabeller fra en tid med høje arbejdsløshedstal får erklæret velfungerende almene afdelinger som mulige fremtidige ghettoer, hvorefter man får velfærdsministeriets accept til at indføre fleksibel udlejning. Kommunen kan således via reglen skaffe boliger til deres ansatte, velbjergede villa ejere, som ønsker at hjemtage gevinsten af husprisernes himmelflugt kan få en almen bolig fra den ene dag til den anden, og administrationsselskaberne som administrerer udlejningen i foreningerne spinder guld på indmeldelses og ajourføringsgebyrer. Alt sammen på bekostning af de af boligforeningernes medlemmer, som har været forudseende nok til at melde sig ind i en almen boligforening for mange år siden, og nu står med et lavt medlemsnummer, men må se sig overhalet i boligkøen af medlemmer som indmeldte sig i går.
Mere asocial lovgivning på området er på vej i form af mere lukkethed omkring ventelister, afvikling af beboerdemokratiet og mere top styring. Paradoksalt nok besluttet af underudvalg i folketinget med deltagelse af Boligselskabernes Landsforening, hvor den almene sektors selvbestaltede guru, Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz sidder i bestyrelsen.
Hvis ikke de beboervalgte ude i den almene sektor snart vågner af deres tornerosesøvn, har treenigheden Michael Demsitz, Libet Riis og Erik Fabrin snart overtaget styringen af hele den almene sektor.