Arkiv for kategorien ‘Afd. 5, Rugvænget/Sydvænget’

Lillerød BoligGalskab

lørdag, 19. december 2009

Nu har Lillerød Boligforenings afd.5, Rugvænget/Sydvænget under den tidligere afdelingsformands ”ledelse”, igennem de sidste ca. tredive år, fået lov til at forfalde, uden administration og hovedbestyrelse har givet så meget som et lille pip fra sig.

Den nye afdelingsbestyrelse, som nu har brudt årtiers slendrian, har siden den blev valgt, lagt et stort arbejde i, at kortlægge afdelingens tilstand. De har sendt spørgeskemaer ud til beboerne, og efterfølgende fulgt op på tilbagemeldingerne.

Afdelingsbestyrelsen har skiftet den gamle garde af klamphuggere ud med nye kompetente håndværkere, og i samarbejde med disse ny håndværkere udarbejdet rapport for afdelingens tilstand og planlagt udførelse af den fornødne renovering.

Under hele forløbet har enhver henvendelse til administration og hovedbestyrelse affødt en vrissen tilbagemelding om, at når afdelingen ikke har tilknyttet ejendomsfunktionær, kan man ikke forvente hjælp fra derfra.

Først da afdelingsbestyrelsen udbad sig, at få tilsendt administrationsaftalen indgået mellem Lillerød Boligforening og Boligkontoret Danmark, vågnede administration og hovedbestyrelse af tornerosesøvnen. Det viste sig nemlig, at aftalen aldrig var blevet underskrevet, og ingen havde åbenbart sat sig ind aftalens indhold vedrørende kompetence og ansvar.

Dette har nu affødt en panisk reaktion i ”Inkompetencens Højborg, Kirkevænget 8A”, hvor hovedbestyrelse og administration nu nærmest falder over egne og hinandens ben for at komme først til håndvasken. 

Afdelingsbestyrelsen er efterfølgende, op til flere gange blevet bremset i den planlagte genopretningsplan pga. modstridende udmeldinger fra henholdsvis administration og hovedbestyrelse, angiveligt fordi den ene hånd dér ikke ved hvad den anden gør.

Status er, at afdelingsbestyrelsen i afd.5, nu skal spilde tid på at tage stilling til problemer de i forvejen kendte og har indhentet tilbud til løsningen af, alt sammen for, at en inkompetent hovedbestyrelse og administration efterfølgende, med dyrt indkøbt rådgiver skal til håndvasken.

I skrivende stund, har en tre år gammel klage, over administrationens rådgiver, endnu ikke fundet sin afslutning i Boligkontoret Danmarks juridiske afdeling i Lundsgade.

Nyt fra Lillerød Boligforenings afd. 5.

tirsdag, 4. marts 2008

Den 7. feb. 2008 indkaldtes - på foranledning af Carl Erik Jørgensen og tidligere formand for Lillerød Boligforenings afd. 5, Ruth Hansen - til ekstraordinært afdelingsmøde med det formål, at stille mistillidsvotum til den nyvalgte afdelingsformand Susanne D. Larsen. Ruth Hansen og Carl Erik Jørgensen spredte allerede få dage efter det ordinære afdelingsmøde hvor Susanne D. Larsen blev valgt, flere usande rygter, med det formål at vælte hende og den nyvalgte bestyrelse samt suppleanter.

Til denne forestilling, der var iscenesat som Carl Erik Jørgensens private lille domstol med ham selv som anklager, valgte man Lillerød Boligforenings formand Ole Christophersen som dirigent. Keld Jensen fra bladet “DialogeN” blev af beboerne valgt som referent. Mødet udviklede sig til lidt af en farce for kupmagerne, som fik sig en gevaldig verbal afklapsning af beboerne, hvilket kan læses af referatet.

Efterfølgende har Lillerød Boligforenings formand Ole Christophersen, som var dirigent på mødet, udvist total inkompetence ved ikke at ville underskrive referatet som derfor med nogen forsinkelse og uden Ole Christophersens underskrif, først nu er omdelt til beboerne i afdelingen. Formanden er gået så vidt, at han nægter at lade referatet trykke i næstkommende udgave af beboerbladet, som ellers altid har været praksis.

Derfor lægges referatet her på siden.